Hårtab hos kvinder er ofte arveligt og skyldes et genetisk anlæg, der kan aktiveres i forskellige aldre – nogle gange allerede i ungdommen, men oftere efter overgangsalderen. Denne type hårtab kaldes androgen alopeci og skyldes, at hårsækkene gradvist krymper, hvilket får hårene til at blive tyndere og til sidst stoppe med at vokse helt.

Det er en almindelig myte, at hårtab kun nedarves fra mors side, men det kan komme fra begge forældre og springe generationer over. Hvis behandlingen påbegyndes tidligt, er der gode chancer for at bremse hårtabet og bevare en fyldigere hårvækst.

Stress kan forårsage hårtab, især ved langvarig ekstrem stress, fysiske eller psykiske traumer som sygdom, en operation eller sorg.

Når kroppen oplever et traume, ændres hårets vækstcyklus, og hårsækkene går ind i en hvilefase, hvilket betyder, at håret begynder at falde af efter 2-6 måneder. Det er almindeligt at miste meget mere hår end de normale 100 hårstrå om dagen, hvilket fører til en synlig forandring.

Mange tror, at dagligdags stress påvirker håret, men ofte er det stressende begivenheder, der skete måneder tidligere, som forårsager hårtabet. Håret vender normalt tilbage til sin normale vækstrate, men det kan tage tid. Der findes behandlinger, der kan hjælpe med at fremskynde processen.

Skjoldbruskkirtlen er en lille men vigtig kirtel på forsiden af halsen. Den påvirker kroppens stofskifte, temperatur, puls og hårkvalitet. Ved at producere hormonerne T3 og T4 regulerer den vigtige kropsfunktioner.

Kvinder rammes oftere end mænd af skjoldbruskkirtelforstyrrelser, som kan føre til hårtab og opstår ofte i middelalderen eller efter graviditet.

En overaktiv skjoldbruskkirtel, hyperthyreose, viser sig ved lave TSH-niveauer og kan forårsage hårtab og andre symptomer. En underaktiv skjoldbruskkirtel, hypothyreose, er mest almindelig og kendetegnes ved lave T4- og høje TSH-niveauer med symptomer som træthed, vægtøgning, kuldskærhed og nedtrykthed.

Hårtab og skaldede pletter kan forårsages af forskellige hårsygdomme. Nogle sygdomme kan behandles effektivt, mens andre kun kan bremses, da de ikke har en permanent kur. Kraftige febertilstande og infektioner kan også udløse hårtab, som viser sig flere måneder efter sygdomsperioden, når kroppen oplever fysisk stress.

Der findes også en gruppe almindelige hårsygdomme under kategorien alopecia. Disse er autoimmun sygdomme, hvilket betyder, at kroppens eget immunsystem angriber hårsækkene og får dem til at stoppe produktionen af hår.

De forskellige sygdomme under kategorien alopecia er:

• Alopecia areata (pletvis hårtab) – hvor der opstår skaldede pletter i håret.
• Alopecia totalis – hvor alt hår på hovedet falder af.
• Alopecia universalis – hvor hårtabet har spredt sig til hele kroppen.
• Sygdommene er genetisk betingede, og forskningen har endnu ikke kunnet fastslå, hvad der udløser denne proces.

Visse medikamenter kan påvirke hårvækst og forårsage hårtab. Kemoterapi og andre kræftbehandlinger har en særlig stærk effekt, da de i de fleste tilfælde påvirker både kræftceller og sunde celler.

Andre medikamenter, der kan føre til hårtab, omfatter antibiotika, antidepressiva, blodfortyndende medicin og aknemedicin, der indeholder A-vitamin. Hvis du mistænker, at dit hårtab skyldes medicin, kan en konsultation hjælpe med at identificere årsagen og finde de rette foranstaltninger.