BioGraft
Behandling med kroppens eget væv

Behandling med kroppens eget væv ved hårtab
Ved hårtab er hårsækkene oftest stadig til stede, men de er blevet mindre aktive. Med BioGraft-metoden bruger vi et lille stykke af din egen hovedbund til at forsøge at vække dem til live igen.
Sådan foregår det
- Vi tager 2-3 små vævsprøver, cirka 2,5 mm store, fra siden af baghovedet. Det sker under lokalbedøvelse.
- Opløsningen injiceres direkte i de områder, hvor håret er blevet tyndere.
- Vævet bearbejdes mekanisk til en opløsning med dine egne celler og signalstoffer (stamceller og exosomer).
Hele behandlingen udføres ved ét enkelt besøg og tager cirka 40 minutter. Da alt stammer fra din egen krop, tilføres der ingen fremmede stoffer.
GENOPBYG DIT HÅR
Hvad kan du forvente?
- Formålet er at støtte de eksisterende hårsække, så håret kan blive tykkere og opleves mere fyldigt.
- Studier viser, at størstedelen af dem, der gennemgår behandlingen – cirka to ud af tre – får tættere eller tykkere hår. Forbedringen sker gradvist og bliver synlig efter tre til seks måneder.
- Resultatet er individuelt, og effekten kan variere fra person til person. Da arveligt hårtab er en løbende proces, er effekten ikke permanent, og for nogle kan en opfølgende behandling blive aktuel efter et eller flere år.


Er behandlingen noget for dig?
Behandlingen er velegnet til dig, der lider af arveligt hårtab og stadig har hårsække tilbage i de områder, hvor håret er blevet tyndere. BioGraft kan være et alternativ for dig, der ikke ønsker eller kan bruge medicin, men den kan også kombineres med medicin og PRP for at opnå det bedst mulige resultat.
Formålet er at styrke eksisterende hårsække, der er blevet svækket. Behandlingen kan derfor være et forebyggende alternativ for dig, der endnu ikke er klar til en hårtransplantation, som kan blive aktuel, når hårsækkene ikke længere er til stede.
På områder, hvor håret er forsvundet helt, giver behandlingen ikke noget resultat. I disse tilfælde kan en hårtransplantation være et bedre alternativ. Under din konsultation undersøger vi din hovedbund og hjælper dig med at finde den behandling, der passer bedst ud fra dine individuelle forudsætninger.
BOOK KONSULTATION
Din hårrejse begynder med en samtale
Gratis konsultation – helt uforpligtende, blot et første skridt mod at forstå, hvad der passer til dig. Vælg den klinik, der passer dig bedst.
Spørgsmål og svar
Hvem egner behandlingen sig til?
Behandlingen er velegnet til dig, der oplever arveligt hårtab, hvor hårsækkene stadig er til stede, men er blevet svækkede. Ved en konsultation gennemgår vi dine individuelle forudsætninger og vurderer, om behandlingen er den rette for dig.
Hvad kan du forvente?
Formålet er at støtte de eksisterende hårsække, så håret kan blive tykkere og opleves mere fyldigt. Forbedringen sker gradvist, og resultatet varierer fra person til person. For at kunne følge udviklingen dokumenterer vi dit udgangspunkt med standardiserede billeder, som vi efterfølgende sammenligner ved opfølgningen.
Risici
Efter behandlingen kan du opleve en vis ømhed, rødme eller mindre blå mærker. I sjældne tilfælde kan der også opstå infektion. Vi gennemgår eventuelle risici og bivirkninger under din konsultation, så du får al den information, du har brug for, før du træffer din beslutning.